Informeret samtykke

Som patient har man ret til selv at bestemme over sin behandling ved at give informeret samtykke. Det betyder, at man skal give lov til, at en sundhedsperson begynder eller fortsætter en undersøgelse eller behandling. For at kunne give samtykke skal man derfor først tilbydes den information om behandlingen, man har brug for. 

Du har ret til information

Du har ret til at blive grundigt informeret om din sygdom eller din behandling i et sprog, du forstår. Ved mere kompliceret behandling bør den mundtlige information suppleres med skriftligt materiale. Hvis der er noget, du ikke forstår eller vil vide mere om, skal du bare spørge.

Du har ret til information om:

• Din helbredstilstand
• Dine muligheder for behandling
• Mulige komplikationer og bivirkninger ved behandlingen
• Hvad der sker, hvis du ikke ønsker behandlingen.

Samtykke, hvis du er under 15 år

Er du under 15 år, er det dine forældre eller den/de der har forældremyndigheden, der kan give samtykke til, om en undersøgelse eller behandling skal sættes i gang eller fortsætte. Du skal have information og tages med i beslutningen.

Hvis lægen ændrer behandlingen, skal du og dine forældre informeres om det-te og igen give samtykke.

Samtykke, hvis du er over 15 år

Fra du fylder 15 år, er det dig selv, der kan give samtykke til om en undersø-gelse eller behandling skal sættes i gang eller fortsætte. Indtil du fylder 18 år, skal dine forældre som hovedregel tages med i beslutningen.

Hvis lægen ændrer behandlingen, skal du informeres om dette og igen give dit samtykke.

Særlige situationer

Hvis lægen vurderer, at du ikke selv kan træffe beslutning om en behandling, er det dine forældre eller den/de der har forældremyndigheden, der giver sam-tykke på dine vegne, selvom du er over 15 år.

I livstruende situationer, hvor du ikke kan give samtykke, kan lægen give dig akut behandling uden at spørge først.

I særlige situationer kan informationen til dine forældre begrænses af hensyn til dig. Det kan fx være, når det gælder prævention (fx p-piller) eller behandling af sexsygdomme.

Tavshedspligt 

Vi har tavshedspligt

Læger, sygeplejersker og andre sundhedspersoner har tavshedspligt. Det vil sige, at oplysninger om dit helbred, din behandling og andre personlige forhold ikke bliver givet videre, medmindre du selv giver lov (samtykke).

Du bestemmer selv, hvem personalet må udtale sig til, og hvor meget de må oplyse om din indlæggelse og sygdom.

Du skal derfor give samtykke, hvis du ønsker at dine forældre, bedsteforældre eller andre pårørende kan få viden om dit behandlingsforløb. Bed personalet om at sende dig en digital anmodning, så du kan give samtykket via Min Sundhedsplatform på www.minsundhedsplatform.dk (log på MitID)

Du kan altid ombestemme dig og trække samtykket tilbage.

Din læge får automatisk besked, medmindre du ønsker andet

Når du bliver udskrevet fra hospitalet, får din egen læge automatisk besked om det. Ønsker du ikke, at din læge får besked, skal du sige det til personalet.
Praktiserende læger, speciallæger, hospitalslæger og andre sundhedspersoner kan i din journal indhente oplysninger, der er nødvendige i forbindelse med en behandling. Ønsker du ikke dette, skal du sige det til personalet. 

Særlige tilfælde

Ofte er det en god idé at få hjælp til at tale med dine forældre eller andre voks-ne om svære ting, fx hvis du er ked af noget. Hvis læger eller sygeplejersker vurderer, at det er nødvendigt, må de ikke holde det, I har talt om, hemmeligt, men skal fortælle det videre til de sociale myndigheder. Det kan fx være, hvis du har brug for hjælp eller har været udsat for vold eller seksuelle overgreb.

Tavshedspligt, når du er under 18 år

Når du er under 18 år, har vi ikke tavshedspligt overfor dine forældre. 
Du kan aftale med lægen eller sygeplejersken, at visse personlige oplysninger ikke bliver sagt videre til dine forældre. Det gælder emner, der kan give kon-flikter med dine forældre, eller hvis det handler om seksualitet og prævention eller misbrug af nikotinprodukter, stoffer eller alkohol.

Aktindsigt

Fra du er fyldt 15 år, har du ret til at se din journal

Fra du fylder 15 år, har du ret til at se din journal og oplysninger om dig selv. Dette kaldes for aktindsigt.

Er du under 18 år, har dine forældre, eller den/de som har forældremyndighe-den, ret til aktindsigt i din journal. 

Dine forældre kan ikke automatisk se din journal

Hensynet til dit privatliv vejer tungest. Derfor kan dine forældre blive nægtet adgang til din journal. 

Det er din læge eller afdelingen på hospitalet, der tager stilling til, om dine for-ældre må få en kopi af din journal. Hvis de får afslag, kan de klage over det til Styrelsen for Patientklager.

Fx kan dine forældre nægtes indsigt i oplysninger om prævention, abort eller behandling for sexsygdomme.

Efter indlæggelse, sendes din journal til din egen læge

Når du bliver udskrevet fra hospitalet, får din egen læge automatisk besked om din behandling. Ønsker du ikke dette, skal du sige det til personalet.

Praktiserende læger, speciallæger, hospitalslæger og andre sundhedspersoner kan i din journal indhente oplysninger, der er nødvendige i forbindelse med en behandling. Ønsker du ikke dette, skal du sige det til personalet. 

Medmindre du giver tilladelse til andet, er det kun sundhedspersoner, der er involveret i din undersøgelse og behandling, der har ret til at se din journal.

Se din journal

Du kan selv se din journal. Her kan du blandt andet se, hvad du eventuelt fejler (diagnose), dit forløb, resultater af din undersøgelse og behandling, breve mel-lem sundhedspersoner, myndigheder og din familie.

Du kan se din journal på www.minsundhedsplatform.dk (log på med MitID)
Du kan også hente app'en MinSP på din smartphone.

Du kan også se din journal på www.sundhed.dk (log på med MitID)

Du kan se oplysningerne i din journal 24 timer efter, de er skrevet.

Journalen kan være svær at forstå. En læge eller en anden sundhedsperson kan hjælpe dig med at forstå indholdet, hvis du ønsker det.