Vi har undersøgt dig og konstateret, at du har forstuvet din ankel eller fod. Ved en forstuvning er ledbåndene let beskadigede og har brug for at hele. Vi har givet dig et støttebind på. Du kan bruge støttebindet, så længe du vurderer, at det støtter og lindrer.
Du må støtte på din fod, så meget du kan, når du kommer hjem. Hvis du har behov for krykker, har vi givet dig nogle, du må låne med hjem.