Så kan du nu samle dine ambulante besøg i vores Fællesambulatorium.
Hvad betyder det?
I dag bliver du set af forskellige læger på forskellige dage i forskellige ambulatorier. I Fællesambulatoriet vil du blive set af én læge, som har det samlede overblik over din sygehistorie og din medicinske behandling.
Din aftale med Fællesambulatoriet
Du bliver indkaldt til din aftale med Fællesambulatoriet minimum 4 uger før besøget. Samtidig bliver du indkaldt til at få taget blodprøver. Blodprøverne bliver taget ca. 14 dage før besøget i Fællesambulatoriet, så der vil ligge svar på prøverne, når du kommer til aftalen i ambulatoriet.
Er du også tilknyttet en sygeplejerske?
Måske er du tilknyttet en sygeplejerske i et specialambulatorium, fx Diabetesambulatoriet, Hjerteambulatoriet og Lungeambulatoriet.
Vi koordinerer dine aftaler, så du får tid hos sygeplejersken i specialambulatoriet samme dag, som du har tid hos lægen i Fællesambulatoriet.
Adresser og kontaktinfo
Fællesambulatoriet ligger på Amager Hospital, Italiensvej 1, stueetagen, opgang 3.
Er du interesseret i at samle dine aftaler i Fællesambulatoriet?
Så kan du tale med lægen i dit specialambulatorium om tilbuddet. Du vil efterfølgende blive ringet op af en sygeplejerske eller sekretær fra Fællesambulatoriet et par dage efter dit besøg.