Vi vil gerne invitere dig til undervisning og en samtale om din hjertesygdom. Det vil foregå over en række eftermiddage på Amager Hospital fra kl. 13.30 – 15.00.
Vi har erfaring for, at patienter ofte har glæde af at tale med andre patienter, som fejler det samme, da udveksling af tanker og følelser kan inspirere og være til støtte.
Program
- gang handler om hjertet og den normale funktion.
- gang handler om din sygdom, risikofaktorer og medicin. Vi taler om, hvad der fremmer din sygdom, og hvad du selv kan gøre fremover. Du er denne eftermiddag velkommen til at tage en pårørende med.
- gang er hospitalspræsten til stede og taler om de følelsesmæssige aspekter af sygdom.
- gang er der en diætist og en fysioterapeut, som underviser i anbefalinger indenfor kost og motion.
- gang vil handle om rejser, vaccinationer, seksualitet og samliv, og hvad der er relevant for dig. Du er også denne gang velkommen til at tage en pårørende med.
Hvis du er forhindret i at komme, bedes du melde afbud på telefon 38 62 82 77.
Vi vil gerne vide, om du har haft udbytte af undervisningen, og vi vil derfor gerne kunne kontakte dig nogle uger efter forløbet. Det skal vi have dit samtykke til. Du vil få et samtykkeskema udleveret ved første besøg.
Med venlig hilsen
Hjertesygeplejerskerne