Skulder ude af led

Information om tiden efter en skulder, der er gået af led.

Din skulder har været gået af led og er blevet sat på plads igen. Du har fået lagt armen i en armslynge, for at skulderen kan få ro til at komme sig, og ikke går af led igen.

Når du kommer hjem, skal du

  • Bære armen i slyngen i den tidsperiode, som er angivet af lægen i Akutklinikken – normalt er det i 14 dage.
  • Bevæge dine fingre og håndled så meget som muligt, dvs. pumpe med fingrene flere gange dagligt.
  • Dagligt vaske armhulen.
  • Forsigtigt tage armen ud af armslyngen flere gange dagligt for at bøje og strække i albuen. Undgå at bevæge skulderen.

 

Armslynge
Din arm bliver lagt i en armslynge, for at skulderen kan få ro  til at komme sig, og ikke går af led igen.
Din arm bliver lagt i en armslynge, for at skulderen kan få ro
til at komme sig, og ikke går af led igen.

Hvis du har smerter, kan du

  • Lægge en kold ispose eller en pakke frosne ærter - som er pakket ind i et håndklæde - på skulderen. Max. 30 min. ad gangen.
  • Tage den medicin, der er ordineret af lægen i Akutklnikken eller tage håndkøbsmedicin, som Pinex, Pamol eller paracetamol. Følg dosisanvisningen på pakken.

Du skal kontakte os igen, hvis

  • Fingrene eller hånden bliver blålige.
  • Du får snurren eller prikken i fingre eller hånd, dvs. hvis dine fingre eller din hånd begynder at ”sove”.
  • Eller du kan kontakte Akuttelefonen på 1813.

Mere Information

I Patienthåndbogen på Sundhed.dk kan du læse mere om skulder ude af led.

Redaktør