Gå til hovedindhold

Stik- og snituheld med risiko for smitte

Information om stik- og snituheld med risiko for smitte.

Kort om besøget

Når du har stukket eller skåret dig, eller hvis du har været udsat for en anden persons blod på et sår eller slimhinder, er der risiko for, at du er blevet smittet med virus. Vi har derfor taget blodprøver for leverbetændelse (hepatitis B og C) og HIV, og du har fået den første ud af fire vaccinationer for leverbetændelse. Hvis du tidligere har haft hepatitis B, eller hvis du allerede er vaccineret mod hepatitis B, kan du måske nøjes med den ene vaccination. Du har eventuelt også fået en vaccination mod difteri og stivkrampe.

Når du kommer hjem

Kontakt din egen læge ved tegn på betændelse

Du skal ringe til din egen læge eller Akuttelefonen 1813 uden for din egen læges åbningstid ved følgende symptomer:

  • Rødme.
  • Smerter eller svie.
  • Feber.

Sikker sex

Vi anbefaler, at du og din partner bruger kondom, indtil du har fået svar på alle blodprøver og ved, om du har fået en infektion. Det vil sige i op til 3 måneder efter uheldet.

Du får svar på blodprøverne fra din egen læge

Vi sender svaret på dine blodprøver til din egen læge. Ud fra svaret på dine blodprøver vil din læge planlægge det videre forløb. Du skal selv kontakte din læge og lave en aftale.

Til personale fra Amager Hospital

Førstkommende hverdag efter dit besøg på Akutklinikken skal du ringe til Fællesambulatoriet for at aftale en tid til svar på blodprøver og 1. HIV-test samt det videre forløb. Ring på lokal 28255 i tidsrummet kl. 8.00-15.00. Fællesambulatoriet, Italiensvej 1, indgang 3, 2. sal.

Kom til kontrol

Du skal komme til kontrol efter 1 måned og igen efter 3 måneder, hvor vi tager blodprøver for at udelukke HIV-smitte og leverbetændelse (hepatitis B og C).

Praktiske forholdsregler

Anmeld skaden til din arbejdsmiljørepræsentant

Hvis du er i arbejde, og dit stik- eller snituheld er sket i din arbejdstid, skal du huske at anmelde skaden til din arbejdsmiljørepræsentant.

Vaccination mod stivkrampe

Hvis vi har givet dig en vaccine mod stivkrampe på hospitalet, er det normalt, at huden er rød, hævet eller øm i området, hvor vaccinen er givet. Det går over efter cirka en uge.

Vaccinationer mod leverbetændelse

Hvis du ikke tidligere er vaccineret og ikke før har haft hepatitis B, skal du have tre opfølgende vacciner mod leverbetændelse (hepatitis B) efter 1, 2 og 12 måneder.

Hvis du er fuldt vaccineret for hepatitis B, skal du ikke have flere vacciner.

Personer udsat for mulig smitte - hepatitis B-vaccinationer og blodprøver
Blodprøve           Dag 01 måned2 mdr.3 mdr.        12 mdr.
Hiv Ab/Agxx x 
HBsAgx  x 
Anti-HBcx    
Anti- HCVx    
HCV-RNA x x 
Hepatitis1 ml hep. B-vaccine
(Engerix-B), 20 ug
1 ml hep. B-vaccine
(Engerix-B), 20 ug
1 ml hep. B-vaccine
(Engerix-B), 20 ug
 1 ml hep. B-vaccine
(Engerix-B), 20 ug

 

Værd at vide

Fortæl om din oplevelse

Vi vil meget gerne høre fra dig med både ris og ros omkring dit ophold på hospitalet. Du kan finde kontaktoplysninger på vores hjemmeside www.amagerhospital.dk. Hvis du overvejer at klage over din behandling, kan du kontakte hospitalets patientvejledere, som er uvildige rådgivere. www.regionh.dk/patientrettigheder kan du læse mere om mulighederne for at klage.

Dine personlige data

Region Hovedstaden anvender de personoplysninger, du giver os i forbindelse med din henvendelse.
Du kan læse mere om formålet med anvendelsen samt dine rettigheder på vores hjemmeside: www.regionh.dk/persondatapolitik

Få mere viden

Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden