Her kan du læse, hvordan du bestiller tid, hvis du skal have taget en blodprøve, optaget et hjertekardiogram (EKG) eller udført andre undersøgelser i vores prøvetagningsambulatorium.
Medbring sundhedskort
Husk altid at medbringe sundhedskort til Prøvetagningsambulatoriet.
Vær opmærksom på
Vær opmærksom på, om du skal være fastende eller medbringe en urinprøve.
Hvordan bestiller jeg tid?
- Gå ind på www. Blodproever.dk.
- Log på med dit NEM-id.
- Vælg den undersøgelse du ønsker at bestille tid til. Hvis du både skal have taget EKG og blodprøver, skal du kun bestille tid til EKG så bliver blodprøverne taget samtidig.
- Vælg det prøvetagningssted du ønsker at benytte.
- Vælg den dato og tid du ønsker at få taget prøven på.
Hvordan aflyser jeg min tid?
- I mine tider kan du se dine bestilte prøvetagninger.
- Her kan du slette eller rette en reserveret tid.
Hvornår kan jeg bestille tid?
Du kan bestille tid, så snart der foreligger en elektronisk rekvisition fra dit ambulatorium/ afsnit/læge.
Bestilling kan foretages max. 30 dage frem i tiden.
Hvordan bestiller jeg tid til mit barn?
- Hvis dit barn er under 15 år, skal du logge dig på med dit eget NEM-id.
- Herefter følger du vejledningen på hjemmesiden.
Hvordan bestiller jeg tid hvis jeg ikke har NEM-id eller har brug for hjælp?
Du kontakter Klinisk Biokemisk Afdelings sekretariat på tlf. 3862 1100.