Du har slået din næse, og det er muligt, at den er brækket.
Man røntgenfotograferer ikke næseknoglen, men undersøger om der er brud ved en lægeundersøgelse af næsen. Så længe næsen er hævet er det dog ikke muligt at undersøge og behandle den. Derfor kan det ikke på nuværende tidspunkt afklares, om det er nødvendigt med yderligere behandling.
Du bedes derfor på førstkommende hverdag kontakte et Øre-næse-hals ambulatorium eller en privat praktiserende øre-næse-hals læge og bestille tid til en undersøgelse.
______ Øre-næse-halskirurgisk Klinik.
Rigshospitalet, Blegdamsvej 9.
Telefon 35 45 97 68.
Hverdage mellem kl. 09.00 - 11.00.
eller
______ Privat praktiserende øre-næse-hals læge.
Undersøgelsen skal foretages ca. 4 dage, senest på 8. dagen, efter tilskadekomsten.
Undersøgelsen
På undersøgelsesdagen må du gerne spise morgenmad. Medbring venligst skadesedlen, som du har fået med her fra Akutklinikken samt et velligende foto af dit ansigt fra før uheldet.
Hvis din næse er brækket, kan det være nødvendigt at sætte den på plads. Det foregår i lokalbedøvelse samme dag, eller i fuld bedøvelse dagen efter.
Børn får som regel rettet næsen i fuld bedøvelse.
Symptomer
Det er normalt, at:
- Du har smerter i næsen.
- Næsen er hævet og misfarvet.
- Næsen er skæv.
- Det bløder lidt fra næsen.
Det er unormalt, at:
- Smerterne tiltager.
- Blødningerne tiltager.
Det er vigtigt, at du søger læge eller ringer til 1813 ved unormale symptomer.
Hvis du er blevet vaccineret mod stivkrampe i Akutklinikken, er der normalt med rødme, hævelse og ømhed omkring vaccinationsstedet i op til en uge.
Gode råd
- Undgå at spise og drikke noget varmt det første døgn.
- Læg en ekstra pude under hovedet, når du sover.