Sædprøve

​Før I starter med at øge muligheden for graviditet ved insemination med sæd fra partner, skal vi bruge en sædprøve til diagnostik. Derudover skal vi bruge en sædprøve til hver behandling.
Hvordan forbereder I jer?​

I får udleveret emballage og yderligere skriftlig og mundtlig information vedrørende sædprøven.

Da sæd er meget følsom for temperaturstigning og betændelsestilstande i kroppen, er det vigtigt, at manden forud for behandlingen gør os opmærksom på, hvis han har været syg inden for de sidste tre måneder.

​Hvordan skal I lave prøven?

Manden skal som udgangspunkt lave sædprøven hjemme. Samme dag som inseminationen skal finde sted, skal han lave sædprøven og aflevere den om morgenen på det tidspunkt og sted, I har fået oplyst.​

Sædprøven laves i det udleverede bæger, som er markeret med partnerens navn og CPR-nr.

Sædprøven må maksimalt være halvanden time gamme er så frisk som muligt. Sædprøven skal under transporten herind anbringes tæt på huden, således at den holder sig varm. Så hvis I har lang transport, kan manden lave sædprøven på klinikken. ​

​Hvo​r kan jeg få taget en sædprøve?

Du kan få taget en sædprøve i Fertilitetsklinikken på Hvidovre Hospital.
Se hvordan du kontakter Fertilitetsklinikken

Redaktør