Klage over Region Hovedstadens Akutberedskab

Se dine muligheder, hvis du ønsker at klage over forhold i forbindelse med Akutberedskabet - dvs. situationer før ankomst til et hospital.

​​​​​

Klag over Region Hovedstadens Akutberedskab

Hvornår kan jeg klage?

Som patient kan du skrive en klage, hvis du har haft en dårlig oplevelse med Akutberedskabet, og du ønsker en vurdering.

Drejer din klage sig om en situation på en akutmodtagelse eller akutklinik, skal du rette din klage direkte til den pågældende afdeling. 

Se adresserne på Region Hovedstadens akutmodtagelser og akutklinikker

Hvad får jeg ud af at klage?

Når vi behandler klager, gennemgår vi din sag og giver en vurdering af den rådgivning eller behandling, du har fået.

Udfyld klageformular

Klag over akutberedskabet ved at følge instrukserne og udfylde klageformularen 

Indsend klage

Du skal sende din klage til Akutberedskabets digitale postkasse (e-boks). 

Send din klage til Akutberedskabet med digital post

Læs om digital post på borger.dk

Send ris eller ros til Akutberedskabet

Hvis du vil sende ros eller ris (ikke formel klage) til Akutberedskabet, skal du skrive til Akutberedskabets digitale postkasse.

Send ris eller ros til Akutberedskabet med digital post (log på med NemID)

Er du fritaget for at modtage digital post fra offentlige myndigheder, kan du sende et brev:

Region Hovedstadens Akutberedskab
Telegrafvej 5, opgang 2, 3. sal
2750 Ballerup

Få din din klage behandlet af en uvildig instans

Hvis du ønsker, at din klage over den sundhedsfaglige behandling skal behandles af en uvildig instans, skal du henvende dig til Styrelsen for Patientsikkerhed

Rapportér en utilsigtet hændelse - alternativ til at klage

Et alternativ til at indgive en klage er at rapportere såkaldte "utilsigtede hændelser", som sikrer læring i sundhedsvæsenet. En utilsigtet hændelse er en begivenhed, der forekommer i sundhedsvæsenet, herunder præhospital indsats eller i forbindelse med forsyning af og information om lægemidler. 

Læs mere om utilsigtede hændelser i Styrelsen for Patientsikkerheds pjece (pdf, åbner i nyt vindue)

Indrapporter en utilsigtet hændelse på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside

Redaktør